Hvem kan sidde i uskiftet bo?

Er du i tvivl om, hvad uskiftet bo betyder? Her kan du læse om, hvad reglerne er, og hvem der kan sidde i uskiftet bo.

Læs mere om, hvad uskiftet bo betyder

Regler for uskiftet bo – fællesbørn eller særbørn

Det er alene en ægtefælle til afdøde, som kan sidde i uskiftet bo.

Der er dog flere betingelser, som skal være opfyldt, før man har ret til at sidde i uskiftet bo. Det kræver, at man har delingsformue – man kan godt have en ægtepagt om særeje på noget af formuen. Men der skal være delingsformue, da det alene er delingsformue, som man sidder i uskiftet bo med.

Dernæst skal førstafdøde have børn. Det er dem, man ikke skifter med. Og det er dermed dem, man sidder i uskiftet bo med.

Hvis førstafdødes børn er fælles børn med længstlevende, så har længstlevende krav på at sidde i uskiftet bo, og det kræver dermed ikke børnenes tilladelse. Hvis førstafdødes børn er særbørn og dermed ikke børn af den længstlevende ægtefælle, så skal de give tilladelse til det uskiftede bo.

Tilladelse kan gives både før og efter førstafdødes død. Hvis særbørnene ikke vil give tilladelse, kan man ikke sidde i uskiftet bo med dem.

I de familier, hvor der både er fællesbørn og særbørn, kan man som længstlevende ægtefælle sidde i uskiftet bo med fællesbørnene og så skifte med særbørnene, hvis de ikke vil give tilladelse til det uskiftede bo, eller længstlevende ikke ønsker at sidde i uskiftet bo med særbørnene.

Der kan være mange tilfælde, hvor længstlevende ikke ønsker at sidde i uskiftet bo og derfor gerne vil skifte med børnene.

Det skal du også være opmærksom på ved uskiftet bo

Hvis man sidder i uskiftet bo, kan man ikke gifte sig igen – vi oplever, at mange med den høje levealder vi har i dag, er så heldige at finde sig en ny partner, når de har mistet deres første ægtefælle, og så hindrer et uskiftet bo, at man kan gifte sig påny.

Selvom man ikke ønsker at blive gift igen, kan det uskiftede bo også være en udfordring, da der er regler om, at man ikke må misbruge råderetten over det uskiftede bo. Børnene har ikke fået deres arv, som de efter loven eller testamente har krav på, og dermed har den længstlevende ikke fuld ret til at disponere over arven, som man selv vil.

Hvis formuen bliver væsentligt mindre end ved etableringen af det uskiftede bo, og faldet i formuen skyldes, at længstlevende har misbrugt råderetten, kan Skifteretten bestemme, at boet skal skiftes, så man ikke længere sidder i uskiftet bo.

Disse regler gør, at nogen ikke ønsker at sidde i uskiftet bo, da man vil have retten til selv at bestemme det hele.

Reglerne gør også, at børn – herunder også særbørn – kan have en interesse i, hvordan formuen forvaltes. Dermed kan det give anledning til konflikter mellem længstlevende og førstafdødes børn.

Uskiftet bo kan være en god løsning for nogen, men da mange boer bliver skiftet efter, at længstlevende har siddet i uskiftet bo i nogle år, så ville det ofte have været bedre at få skiftet boet med det samme i forbindelse med dødsfaldet.

Gode råd til uskiftet bo

Det er derfor vigtigt, at man får overvejet fordele og ulemper ved det uskiftede bo, inden det er det valg man træffer, når man har mistet sin ægtefælle.

Desværre er det ofte det tidspunkt, hvor det er sværest at have overskud til disse overvejelser, da man er ramt af sorg.

For at valget kan være så frit som muligt, er det en god ide at få lavet et testamente, hvor man har taget højde for, hvor stor en del længstlevende skal arve, hvis længstlevende ikke skal sidde i uskiftet bo.

Hør også hvordan vi kan hjælpe dig med bl.a. dødsbobehandling, boudlæg, ægtefælleudlæg, ægtepagter, særbarn, forsørgertabserstatning og testamente.