De første opgaver efter et dødsfald
Som pårørende er der mange ting at tage sig af, når et familiemedlem går bort. Bliv klogere på forløbet her.
Kontakt bedemanden som det første
Begravelsen er det første, du som pårørende skal tage dig af. Når du har kontaktet bedemanden, hjælper han til med planlægning af begravelsen eller bisættelsen. Bedemanden sørger også for, at dødsfaldet bliver registreret.
Vær i øvrigt opmærksom på, at det er den person, som er noteret som kontaktperson hos bedemanden, der vil modtage brev fra skifteretten vedrørende dødsfaldet. Skifteretten skriver ikke ud til alle arvingerne, men alene til kontaktpersonen.
Giv afdødes bank besked
Når dødsfaldet er registreret, fremgår det også af CPR-registeret. I dag er en række virksomheder og offentlige instanser koblet op på CPR-registeret, så derfor får både bank, forsikringsselskab, kreditforening og skifteretten automatisk besked om dødsfaldet. Det kan dog stadig være en god ide at give banken besked snarest muligt, så diverse konti kan blive spærret.
Læs mere om hvad sker der med afdødes penge i banken
Hvem skal betale for begravelsen?
Det er vigtigt at vide, at den, som bestiller begravelsen, også hæfter for udgifterne. Hvis der ikke er penge nok i boet efter den afdøde, så vil den, der har bestilt begravelsen, komme til at betale.
Hvis du ikke ønsker at hæfte for udgifterne, skal du fortælle det til bedemanden, og så vil han kontakte kommunen, som så står for begravelsen. Du skal dog vide, at du så heller ikke har ret til at bestemme, hvordan begravelsen skal foregå. Vi anbefaler, at man i familien taler dette igennem og tager drøftelsen med bedemanden.
Hvornår kan du tømme boligen?
Indbo i form af fx møbler, tøj og smykker (i princippet alt som er i boligen) er også en del af et dødsbo og skal derfor indgå i delingen. Derfor skal du overveje grundigt, om du vil begynde at tømme boligen, før der er truffet beslutning om, hvordan boet skal behandles.
Hvis det er vigtigt at få tømt boligen – eksempelvis en plejehjemsbolig – så kan du kontakte skifteretten og bede om en tilladelse til at tømme boligen, så indbo midlertidigt opbevares hos en arving. Det er ikke altid muligt, men det kan være en måde at spare flere måneders husleje i et bo.
Som arving er det ikke noget, du kan kræve, men det kan være en praktisk fremgangsmåde.
Læs mere om hvad sker der ved dødsfald, når afdøde boede til leje
Skifte eller ej?
I dag er der meget få møder i skifteretten, så den vejledning du som arving får, er som udgangspunkt en telefonsamtale. Der er forskellige muligheder i forhold til økonomien ved dødsfald, og det er i mange tilfælde vanskeligt at overskue disse juridiske og økonomiske forhold, når man er i sorg.
Derfor er det vores anbefaling at få rådgivning hos en advokat, inden du beslutter dig for, om der skal skiftes eller ej og hvilken skifteform, du i så fald skal vælge.
Hvad sker der med pensioner/livsforsikringer?
Hvad sker der med afdødes pensioner ved dødsfald?
I langt de fleste tilfælde indgår afdødes pensioner ikke i dødsboet. Fordeling af disse sker ikke i henhold til arvelovens regler eller et testamente, men i henhold til den begunstigelse, som er indsat i forsikringen eller pensionen.
Hvis ikke afdøde har indsat en eller flere bestemte personer som begunstiget, så følger udbetalingen den begunstigelse, som alle ordninger er født med – nemlig “nærmeste pårørende”.
Nærmeste pårørende er i loven bestemt til at være:
- ægtefælle
- en samlever, hvis samlivet har varet i mere end 2 år, eller man har eller venter barn sammen
- børn
- arvinger i henhold til testamente
- arvinger i henhold til loven
Det betyder, at efterlader afdøde sig en ægtefælle, så får denne alle pengene. Hvis afdøde ikke efterlader sig en ægtefælle, men en samlever, som opfylder betingelserne, så får samleveren pengene osv.
Hvis et barn eller en ægtefælle ikke får pensions- eller forsikringsmidler udbetalt, fordi disse tilfalder en anden og man mener, at dette er urimeligt, så kan man anfægte udbetalingen. Dette skal ske ved anlæggelse af retssag senest 1 år efter udbetalingen, hvis ikke parterne kan blive enige om en anden fordeling. Hvis en anden arving gør indsigelser mod udbetaling til den begunstigede, så kan tvangsarvingen, som gør indsigelser, ikke få mere end vedkommende ville have fået som tvangsarv, hvis hele pensionen var gået i boet i stedet for til den begunstigede.
Hvad sker der med længstlevendes pensioner
Længstlevendes egne pensioner indgår ikke i dødsboet. Længstlevende kan derfor beholde disse.
Når man skal vurdere på, om et dødsbo kan afsluttes som et ægtefælleudlæg, så tæller længstlevendes egne forsikringer dog med, hvis de kommer til udbetaling i forbindelse med førstafdødes død.
Relaterede artikler:
Har du brug for hjælp til et skifte?
Hos os kan du altid få et møde og en gratis drøftelse af dine muligheder, så vi kan hjælpe dig på rette vej. Udfyld formularen, eller kontakt os direkte.
